Islamo-gauchisme er et fransk udtryk for forbindelsen mellem den yderste venstrefløj og Islam (ideologisk). Henrik Dahl undlod at skrive om emnet, så må jeg jo selv gøre det…..
Personligt har det altid undret mig, at venstrefløjen (Enhedslisten og SF) har været så beskyttende overfor Islamisterne og hvordan venstrefløjen kan forsvare denne alliance. Der er store kulturelle og ideologiske forskelle på venstrefløjen og Islam….. men også ligheder. Ligheden finder jeg i statsstyret og statskontrol. Både Islamisme og venstrefløjen mener at staten skal være omdrejningspunktet for nationen/området de kontrollerer.
Venstrefløjen har fået deres berettigelse ved at være den ”beskyttende engel” overfor proletarerne (Den laveste klasse i et samfund – De arbejdsløse, husvilde, syge og fattige). Men igennem de seneste årtier har der været mangel på denne gruppe mennesker, fordi der reelt ikke findes fattige mennesker i Danmark – efter datidens målestok.
Hvor proletariatet er en mangelvare, må man skabe sig en ny målgruppe og hvem har offerviljen – Det har de arabisk-muslimske indvandrere – og de er rigtig gode til rollen. Islamismen har fået offerrollen som det undertrykte proletariat og venstrefløjens narrativ bygger på at vi er forpligtet til at hjælpe alle mennesker i nød….. også selvom de ikke rigtig nød. Venstrefløjen har i takt med, at danskerne har opdaget, at Islam ikke kommer med fred, øger venstrefløjen deres repertoire og udskammer almindelige mennesker, hvis de er kritiske overfor venstrefløjens mission. Beskyldningerne er alt fra ”islamofobi”, ”racisme”, ”hvidt privilegium”, ”systematisk racisme” og ”hetero-hvid-patriarkalsk dominans” og endda påstår at racisme ikke kan udøves mod den ”hvide mand”. Man kan se, at beskyldningerne i starten drejer sig om, at beskytte det opfundet proletariat til, at beskyldningerne ændre sig til udskamning af danskerne og gør udskamningen til et spørgsmål om racisme….. selvom det intet har med racisme at gøre. For venstrefløjen gælder alle midler!
I kampen for at være Islams reddende engle ser venstrefløjen ikke den slange, de lukker ind i paradiset. Heldigvis er vi flere og flere der gennemskuer venstrefløjens uærlige og samfundsnedbrydende fremgangsmåder.
Når vi skal definere om en politiker er god eller dårlig, så starter vi med at stole på, at de tiltag som politikeren taler om bliver realiseret. I dansk politik er det sjældent sådan – på nær i nogle få tilfælde. Med inspiration fra Rutger Bregman som har skrevet bogen “Utopia for realister” skriver jeg dette indlæg.
Dansk politik er blevet en vissen omgang mudderkastning de seneste årtier. Der bliver lovet til højre og til venstre og af en eller anden grund bliver vi ved status quo. Det er ligegyldigt om vi har en blå, rød eller midterregering, så sker der næsten ingen forandringer i det danske samfund, som kommer fra politikerne. Denne sygdom kalder jeg for “Politikere med småt p“.
Politikere med småt “p”
Som jeg skrev tidligere har vi med en gruppe politikere som bliver omtalt med lille “p”. Dette er politikere som søger status quo og forsøger at bibeholde den struktur vi har på et givent tidspunkt. Det har visse uheldige konsekvenser for vores nation.
Hvis du har en virksomhed og du skal have den til at overleve, er virksomheden i konstant udvikling. Er en virksomhed ikke i udvikling er den per definition i afvikling og vil på et tidspunkt gå konkurs. Politikere med lille “p” har ikke fokus på udvikling, hvilket betyder at når nationer bliver styret af politikere med lille “p” er nationen i afvikling.
Regeringen 2020
Jeg vil gerne som “blå” vælger pege på den røde fløj og sige “Det er deres skyld”… men jeg er desværre nød til at se i øjnene, at denne sygdom fylder hele spektret. Men for min egen fornøjelses skyld starter jeg med den siddende regering (Socialdemokraterne). Når jeg ser ministrene der sidder for at varetage Danmarks interesser. Konkret for dette parti er arbejderne i centrum, skarpt forfulgt af et nationalt sammenhold. Det jeg ser og oplever er 20 ministre der har som karriere at blive noget indenfor politik – det vil sige karrierepolitikere, administratorer og magtsøgende personer – og i flere tilfælde falleret socialister. Jeg må ærligt indrømme, at under valget overraskede Mette Frederiksen mig ved at tale dunder mod en indvandring som var forfejlet og det skulle der gøre noget ved. Det lød faktisk som om, at hun mente det…. men tom snak og valgflæsk!
Regeringen 2018
Det samme skete der med den blå fløj da Lars Løkke Rasmussen sad ved roret. Ministerrækken var en forsamling af administratorer som styrede landet ved at søge status quo…. og det samme syn på opgaven som socialdemokraterne. en af problemerne var personer som havde politik som karriere og ikke som livsopgave.
Politikere med STORT “P”!
Denne gruppe er politikere med stort “P” er en helt anden race end lille “p”. Disse politikere er politikere med hjertet, de har visioner, er kreative, innovative og tænker hele tiden i nye idéer. Hvis jeg skal nævne nogle stykker fra begge fløje så har vi et stort “P” i:
– Mogens Glistrup på trods af den store modstand han mødte, så var han stålfast i sine idéer – Han tog gerne en for holdet ved at offentligt vise sin skatteseddel på 0% skat og på den bekostning ende i fængsel. Han forudså de massive problemer vi har med indvandringen fra muslimske lande.
Mogens Glistrup – 0% skat
– Uffe Elbæk manden der tænker ud i nye politiske tanker og fremgangsmåder. Uffe var stålfast på sin idé om, at gøre det politiske miljø helt anderledes – det demonstrerede han ved at lave happenings – Dans med stutskørt og lade sine følelser udspille offentlig for rullende skærm.
Uffe Elbæk
Man kan tænke om disse to politikere i eksemplerne, hvad man vil. Enig eller uenig så har de noget andre politikere mangler. De har modet, de arbejder med visioner og mest af alt – De er drevet af en idé som kommer fra hjerte og i modsætningen af politiker med lille “p” er de styret af Magt, meningsmålinger og popularitet – ikke “idéen” som de store “P’er”.
Vi mangler i den grad politikere med stort “P” i Danmark
Den siddende regering og den forrige regering har været en katastrofe for udviklingen i Danmark. Vi (vælgerne) har fyldt folketingssalen med politikere med lille “p”. Magt mennesker, administratorer, populister og visionsløse ministrere.
Vi har nogle få politikere som er potentielle politikere med stort “P”. Rasmus Paludan fra Stram kurs, Pernille Vermund fra Nye Borgerlige, Henrik Sass Larsen Socialdemokratiet, Alex Dominique Kristensen Vanopslagh Liberal alliance, Inger Støjberg Venstre og Rasmus Jarlov Konservative. Uheldigvis med denne slags politikere befolkningen ser håb i, ender som Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet – Snak, snak og grus i maskineriet.
Ude af trit med befolkningen
Vi har tit hørt, at folketinget er ud af trit med befolkningen. Jeg har en tendens til at give denne udtalelse ret. Hvis vi ser på EU spørgsmålet. omkring 50% af befolkningen vil gerne ud af EU og 85% vil gerne have at vi begrænser magten i EU og holder den nationalt. 7 ud af 9 partier i folketinget vil gerne blive i EU og går mod mere magt til EU 2 partier er direkte mod EU og vil gerne ud. Selvom befolkningen er imod mere magt til EU, så giver vores politikere mere magt til EU.
70% af Danmark befolkning vil gerne begrænse indvandringen og have udvist kriminelle indvandrer. I de 40 år jeg mere eller mindre har fulgt politik, så har det været et gennemgående problem og der er intet sket. Der kommer flere indvandrer end tidligere og befolkningen bliver mere og mere utilfredse.
Trolls
Jeg har selv involveret mig i politik og jeg har mødt mange politikere over årene. En af disse politikere er blandt andet Lars Boye Mathisen. Jeg har indgående kendskab til ham som politiker og lidt for meget kendskab til personligheden bag politikeren. På overfladen virker Lars Boye Mathisen som en person som vil sit land, kæmper for befolkningen og for de uindviet en potentiel “P” men! virkeligheden er en helt anden. Hvis vi ser bort fra, at Lars Boye Mathisen forlod LA i Århus byråd i utide og trak stemmerne over i Nye Borgerlige, er for mig en udåd. Tiden i byrådet blev til en masse snak og ingen resultater. Lars Boye Mathisen lovede borgerne handling på flere konkrete ting og glemte at handle og glemte borgeren. Lars Boye Mathisen opførsel i byrådssalen var præget af barnlige handlinger som f.eks. at så og banke hovedet ind i en mur fordi, han mente, en kollega havde sagt noget der ikke passede ham, i byrådssalen. Han har taget og tager æren for beslutninger han ikke selv har taget.
Opbakningen til Lars Boye Mathisen, da han skulle stille op til folketinget var meget begrænset og “valget” eller dikteringen kom fra partiets top, hvilket resulterede i, at vælgerforeningen i Århus blev reduceret til det halve fordi de godt vidste, at han ikke var en god kandidat for Nye Borgerlige. Lars Boye Mathisen er bare mere af det samme, som vi vi gerne vil af med i folketinget. Jeg har selv været i Nye Borgerlige og partiets værdier er “Vi skal være fakta-orienteret”, “Vi skal være ordentlige” “og så mener vi, hvad vi siger og handler derefter”. Lars Boye Mathisen er det diametrale modsatte af værdierne i partiet. Men han, som alle de andre politikere med småt “p”, så er det gode til at forføre mennesker med papegøjesnak.
Udenfor kategori
Jeg har også lyst til at nævne en politiker som jeg mener er udenfor kategori Sikandar Siddique – Hvordan er den mand overhovedet stemt ind? Som jeg har læst mig frem til, så er han definitionen på ordsproget “En hund i et spil kegler”. De udtalelser han ytret er underlige og overhovedet ikke gennemtænkt – hverken økonomisk eller menneskeligt. Det der undre mig er, hvem har stemt ham ind? Fortjener vi den situation vi sidder i, når vi stemmer personer som ham ind i folketinget?
