Jeg er i vildrede…….

Tankerne er kommet efter lovgivningen i USA er lavet om, hvilket resulterer i, at det ikke er en selvfølge om man kan få en abort, hvis man ønsker det?

Argumenterne for og i mod abort lyder som regel på;
1. Kvinden skal have ret til egen krop.
2. Social kontrol
3. Menneskeret
4. Ligestilling mellem kønnene
5 Liv/død
6. Religiøse formaninger.

Jeg kan kun tale for mig sig i denne problematik…. Jeg er fortaler for individets personlige frihed fra blandet andet staten og andre begrænsende bånd. Hvilket betyder at med frihedsmantraet i bagagen skulle jeg være helt på linje med aborttilhængerne “Kvinden skal have ret til egen krop” eller en “menneskeret”.

Jeg rammer et dilemma, når jeg forsøger at argumentere overfor mig selv, at det er okay, at udføre en abort…. Har barnet ikke rettigheder? Kommer retten til egen krop ikke i spil for barnet? Hvornår har barnet retten til liv? Hertil kan jeg spørge mig selvom – hvordan kan det være et sort/hvidt svar? For eller imod?

Jeg kan godt se, at det nødvendigvis ikke er godt for alle at få børn. Der er mennesker som af personlige, intelligensmæssige eller ideologiske årsager ikke burde få børn (i min optik). Hvad med disse mennesker, hvor vi ved at børnene får en ringe liv? Er abort mere okay for disse personer?

Mit absolut største dilemma ligger i “retten til liv” og “retten til egen krop”. Hvornår anser vi barnet for at være i live, hvor barnet opnår rettigheder? Er det ved først hjerteslag? Første hjerneaktivitet? i sekundet barnet bliver undfanget? eller når barnet bliver født? Hvornår har barnet retten til liv? Hvornår skellet fra, at det er i orden at afslutte et liv og det ikke er i orden?

For mig personlig er det et meget vanskeligt spørgsmål. Jeg ville aldrig selv kunne få fortaget en abort, hvis jeg var kvinde eller manden som har gjort en kvinde gravid… men det giver mig ikke retten til at bestemme om andre skal fortage en abort…… eller hvad? medmindre der er tale om mord?! Altså afslutte et liv der har retten til at leve…. Er det loven eller biologien der skal tage stilling til, hvornår barnet har ret til livet?

Så er der spørgsmålet om ligestilling…. Jeg forstår ikke helt denne problematik? Sådan som jeg er oplyst, så er det kun kvinder der kan få børn… Hvilket får mig til at udfordre gyldigheden af dette argument? Det er et biologisk vilkår som er svær at debattere som et ligestillings spørgsmål. Meen jeg er sikker på, at Enhedslisten nok kunne få en del tid til at gå med, at diskutere, hvornår man er mand og hvornår man er kvinde. I min optik er det kromosomerne der afgøre om man er mand eller kvinde.

Steffen G. Møller