Jeg ser mig selv som en mand som har en forholdsvis bred politisk forståelse men! Hvad får en voksen mand eller kvinde, til at stemme socialistisk. Jeg forstå det ikke? Om det er Socialistisk Folkeparti (SF) eller Enhedslisten (EL) er for mig lige fedt, for mig ser jeg ideologien Socialisme som en fjerne illusion, hvor idealet er alt og alle er ens og staten er omdrejningspunkt for alle aktiviteter i samfundet.
Ved vores sidste folketingsvalg havde jeg en samtale med en folketingskandidat i Midt- Vestjylland (Jakob Ruggaard). Her var jeg nød til at spørge ham direkte – Hvad har fået dig, som voksen mand, til at stemme og stille op for Enhedslisten? Så begyndte han at tale om solidaritet, fællesskab, humanitet og der skulle være plads til alle?! Inden han kunne fortsætte afbrød jeg ham – “Undskyld mig, det har jeg hørt, Jeg har et kort spørgsmål til dig”. “Hvis du ser rundt omkring i verdenen og ser på de lande som lever på et socialistisk grundlag, hvordan går det med dem?” Cuba, Kina, Vietnam, Nordkorea, USSR og senest og ikke mindst Venezuela…. Lang pause…… Der var ingen svar. “Vil det så betyde at du står og promovere en ideologi, du ikke kender konsekvenserne for at indføre?” ….. Lang pause…… og igen en tale som solidaritet, fællesskab og at alle skal have det godt.

Så måtte jeg fortælle ham hvad der sker når der bliver indført Socialisme. Vi kan starte med det nyeste skud på stammen, Venezuela!
Venezuela har været det land i Sydamerika som har de største olieforekomster og har været det rigeste land per capita i den region. Efter at præsidenterne Hugo Chávez og efterfølgeren Nicolás Maduro har indført socialisme i landet er det stille og roligt faldet fra hinanden. Grunden til at landet falder fra hinanden er, at socialismen stopper den frie tanke for de innovative og kreative mennesker som ofte er dem som opretter nye firmaer og derved giver nye muligheder for landet. Tanken bag socialismen er blandet andet den socioøkonomisk tanke, hvor staten har bestemmelsesret over private virksomheder, banker og andre institutioner i landet – hvilket de facto betyder at staten ejer alt i landet og den centrale magt bliver altoverskyggende. Det betyder også at det personlige initiativ også styres centralt i bred omfang. Resultatet af sådan en indgriben betyder at mennesker med et kreativt og innovativt tankesæt enten bliver passive eller finder en anden nation at være i. Mennesker med uddannelser og personlige ressourcer forsvinder også ud af landet fordi de mangler muligheder (Det vil sige rygraden i nationen bliver passiviseret – altså dem som starter virksomhed og kommer med nye idéer). Dette resultere i en negativ kædereaktion af uheldige ting som:
- Hjerneflugt
- faldende gennemsnitlige IQ i nationen
- Faldende indtægt
- dårligere uddannelse
- dårligere sundhedssystem
- faldende velfærd
- mangle på fødevarer
- øget korruption
- den personlige frihed bliver mere og mere indskrænket
- en general nedadgående spiral for landet
- dårligere miljø/klima
- manglende udvikling
- alle bliver fattigere
- og meget mere…..
Når staten opdager at der er startet en nedadgående spiral i landet, så øger staten sin magt over befolkningen i forsøget på, at stoppe denne udvikling. Denne indsats består i blandet andet udrejseforbud, udgangsforbud, detailstyring af individer, grupper og ressourcer. Snakken som solidaritet, fællesskab, humanisme og “alle skal have det godt” er vendt på hovedet og i sidste ende kommer til, at ligne et diktatur eller et fascistisk styre i forsøget på at holde kontrollen.
Socialisme kan i sin grundstamme virke som en god ide – alle er lige, humanisme, solidaritet, fællesskab – Det største problem med socialisme er, at den personlige frihed! Den personlige frihed bliver indskrænket og grundlæggende vil de fleste individer have frihed og frihed finder du ikke i socialisme. Historien viser at central styring og detailstyring fører til passivitet og dovenskab og med de værdier kommer alle ingen vegne!
Tilbage til spørgsmålet…. “Hvordan kan en voksen stemme Socialistisk?” Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg det ikke. Jeg kan formode en masse – det kan være dumhed? uoplysthed? misundelse? Kan det være at socialister faktisk tror vi alle er lige eller ens? For mig er tilhængere af socialisme et mysterie? Mangler vi at uddanne vores børn til at have en kritisk tilgang til politik? Kort sagt…. jeg står uden ord!!
Hvad gør vi nu?
For mig vil et land som har fokus på fri udvikling af det enkelte individ i form af uddannelse, åbenhed og personlig frihed og give kreativ og innovative mennesker muligheden for at fremme deres potentiale – så alle kan nå så langt de vil, med det de vil. Give virksomheder mulighed for at udvikle sig i den retning de vil og tilpasse sig markedet i den hastighed der er nødvendigt. Jeg stemmer ikke for at statsløs nation, hvor magt kan korrumpere samfundet – jeg tror på at en blanding af flere ideologier kan være en god idé. Det kunne være konservatisme-liberalisme, socialdemokratisme-liberalisme, national konservatisme. For mig betyder min personlige frihed alt for mig. Sådan som Danmark har udviklet sig de seneste mange år, hvor min personlige frihed er blevet mere og mere begrænset så føler jeg mig ikke hjemme mere. Jeg ser at Danmark udvikler sig i retningen af en nation som Venezuela, dog heldigvis ikke så grelt. Jeg ser ytringsfrihed bliver begrænset med love og politisk korrekthed. Jeg ser love bliver trukket ned over hovedet på mig, hvor der før hen rådede sund fornuft. Jeg ser en ekstrem form for centralisering i staten og EU. Jeg ser det personlige initiativ bliver stoppet af selv samme instanser.
Steffen G. Møller
Det er uhyre simpelt.
Den “voksne” socialist findes i to udgaver.
Type 1 er “Taberen” – Taberen magter ikke at tage ansvar for at forvalte sin frihed optimalt, og tager derfor med kyshånd imod det Utopia champagne-socialisterne tilbyder, mens de klapper taberne på skuldrene og forsikrer dem om at den “uretfærdighed” de “oplever” helt bestemt er nogle andres skyld.
Taberen kan for og så vidt sagtens være middelklasse med fuldtidsjob og ejerbolig, og samtidig være søbet ind i offermentalitet (Det er samfundets skyld).
Type 2 er “Medløberne”…også kendt som “Nyttige idioter”.
En medløber styrker sin selvfølelse ved at tilkendegive sin sympati med samfundets “ofre”.
Som oftest en gratis omgang der ikke koster noget på et personligt plan.
I virkeligheden handler det meget sjældent om sympati med de svageste, men derimod indædt had mod de udpegede skurke.
Fælles for de to typer er at de er massivt indoktrinerede via politik, “uddannelse” og medier, der bliver ved med at gentage de samme løgne. F.eks at kvinder bliver betalt mindre for det samme arbejde som en mand.
Derudover besidder de ofte an intellektuel dovenskab og slaphed der forhindrer dem i kritisk tænkning.
De kan ganske enkelt ikke forestille sig at verden ser (og har set) anderledes ud end det de har fået banket ind i knolden.
Jo mere forkælede disse voksen-babyer ér, efter at have været pakket ind i velfærdsstat et helt liv, uden at skullet tage ansvar for noget som helst, jo mere piver og synger de.
Fuldstændig som curlingbørn fra velstående familier.
Det er en rigtig god analyse, hvad tænker du at vi kan og skal gør ved det?